Sådan forbereder du dig på strømsvigt: generator, powerstation og sikker tilslutning

Efter storme, der har efterladt landområder uden strøm i flere døgn, og med en mere usikker verden, overvejer flere og flere husstande nødstrøm. En generator kan holde huset varmt og sikre vand og kommunikation — men forkert tilsluttet bliver den farlig for dig og andre. Sådan forbereder du dig, mens strømmen stadig er der.

Start med spørgsmålet: hvad skal virke?

Myndighedernes råd i Forberedt på kriser er, at alle husstande skal kunne klare sig selv i tre døgn — uden strøm, vand og mobilnet. Nødstrøm er kun én del af det, og ikke alle apparater behøver at køre. Skriv ned, hvad der virkelig er kritisk derhjemme:

• Varme. Også fjernvarme, gasfyr og pillefyr skal bruge strøm til styring og cirkulationspumpe — uden den bliver huset koldt på et døgn, og i frostvejr kan rørene fryse. Hus med elvarme eller varmepumpe køler endnu hurtigere ud. En brændeovn, der virker uden strøm, er ofte den bedste varmereserve.
• Vand. Huse med egen boring har intet vand uden strøm, og en kælder med dykpumpe kan blive oversvømmet.
• Mad. Et lukket køleskab holder kulden i ca. 4 timer, en fuld fryser i ca. et døgn.
• Kommunikation og information. Mobiler, internet og en FM-radio på batteri, håndsving eller solceller.
• Sundhed. Bruger nogen CPAP, iltkoncentrator eller andet udstyr, kommer det først.

Sådan en liste kræver som regel 1–3 kW, ikke 10 kW eller mere, som hele huset bruger. Det afgør alt: generatorens størrelse, pris og brændstofmængde. I huse med elvarme eller varmepumpe betaler det sig at prioritere: lad en elinstallatør samle de vigtigste grupper, så generatoren kun forsyner dem.

Generator, powerstation eller hybridinverter?

For mange huse er det klogest med to niveauer: en lille powerstation til mobiler, internet, lys og køleskab de første timer og en generator til lange svigt og varme. Har du allerede solceller, så læs afsnittet om hybridinverter nedenfor. Hvor meget dine apparater bruger, kan du se på siden apparaters strømforbrug.

Sådan vælger du effekt: driftseffekt og startstrøm

Hvert apparat har en driftseffekt — det, det bruger, mens det kører. Men apparater med motor — køleskab, pumpe, vaskemaskine — trækker kortvarigt 3–5 gange mere, når de starter. Generatoren skal kunne klare denne startspids, ellers slår den fra, eller motoren kommer ikke i gang.

Eksempel: fyrets styring (100 W), cirkulationspumpe (50 W), køleskab (150 W), LED-lys (60 W), internet og mobiler (45 W) bruger tilsammen ca. 405 W. Når kompressoren i køleskabet starter, kræves kortvarigt ca. 1 050 W. Læg en vandpumpe til egen boring til (1 000 W, op til 3 000 W ved start), så skal der en generator på 3,5 kW til.

Tommelfingerregel: generatorens kontinuerlige effekt skal være ca. 25 % højere end det, der kører samtidig. Og brug ikke apparater med høj effekt — elkedel, vandvarmer, komfur — samtidig: så er en betydeligt mindre generator nok. Alt dette regner beregneren ud automatisk.

Invertergenerator eller almindelig generator?

En invertergenerator skaber vekselstrømmen via elektronik, så spændingen er ren (harmonisk forvrængning THD som regel < 3 %). Den passer til fyrstyringer, computere og medicinsk udstyr, og ved lav belastning sænker motoren omdrejningerne — mere støjsvag og sparsom.

En generator med åben ramme (klassisk) kører altid 3 000 omdr./min., er billigere pr. kilowatt, men mere støjende. Vælger du sådan en, så se efter AVR (automatisk spændingsregulering) og THD < 5 %. Til store 3-fasede behov vælger mange en stationær dieselgenerator.

Brændstof: benzin er lettest at skaffe, men bliver hurtigt gammel. Diesel er mere økonomisk og sikrere at opbevare, men dieselgeneratorer er dyrere og tungere. Flaskegas bliver ikke dårlig og kan opbevares i årevis — modeller til to brændstoffer (benzin + gas) er et godt kompromis.

Sikker tilslutning: hvad reglerne siger

Den vigtigste regel: sæt aldrig generatoren i en stikkontakt med en ledning, der har stik i begge ender. Spændingen går via eltavlen ud på nettet, og transformeren omsætter den til tusindvis af volt — det kan dræbe en montør, der reparerer ledningen. Desuden brænder generatoren af, når strømmen kommer tilbage.

I Danmark må kun en autoriseret elinstallatør arbejde på den faste elinstallation. Ifølge Sikkerhedsstyrelsens vejledning om generatoranlæg skal der være midler, som kan adskille generatoren fra den offentlige forsyning — i praksis en omskifter (net – 0 – generator). Elinstallatøren sørger også for korrekt jording og ved, om netselskabet skal orienteres. Del heller ikke generatorstrøm med naboerne via egne ledninger. Se også Sikkerhedsstyrelsens side Forbered dig på strømsvigt med alternativ strømforsyning.

Omskifteren kan monteres til hele huset eller kun til en separat tavle med de vigtigste grupper (fyr, køleskab, fryser, lys). Det sidste er billigere og betyder, at en mindre generator er nok — vigtigt i huse med elvarme, hvor hele huset aldrig kan forsynes af en bærbar generator. Har du ingen omskifter, så slut apparaterne direkte til generatorens udtag med en forlængerledning til udendørs brug (mindst 3×2,5 mm²).

Gas- og pillefyr er særligt følsomme: mange starter ikke, hvis fase og nul er byttet om i stikket, eller hvis jord mangler. Endnu en grund til at lade en elinstallatør stå for tilslutningen og til at teste på forhånd.

Derfor redder solcellerne dig ikke ved strømsvigt

Det overrasker mange med egne solceller: en almindelig netforbundet inverter slukker på en brøkdel af et sekund, når nettet forsvinder — en lovpligtig beskyttelse, så der ikke sendes spænding ud på nettet. Derfor forsyner solcellerne ikke huset uden net, heller ikke på en solrig dag.

Det kræver en hybridinverter med batteri og nødstrømsudgang (EPS/backup), hvor de vigtigste grupper er tilsluttet. Nogle hybridinvertere kan også kobles til en generator. Planlægger du et batteri, så overvej den mulighed med det samme.

Brændstof: hvor meget, hvor og hvordan

En typisk invertergenerator på 3 kW med en gennemsnitlig belastning på ca. 1 kW bruger ca. 0,8–0,9 liter benzin i timen. Kører den i omgange på 3–4 timer (nok til at køleskab, fryser og fyr indhenter sig), går der ca. 10 liter i døgnet — og ca. 30 liter på tre døgn.

Opbevaringsgrænser: ifølge Beredskabsstyrelsen må du i en privat bolig opbevare op til 25 liter brandfarlige væsker uden særlige brandkrav og yderligere 25 liter i en separat bygning som et udhus — og kun i godkendte dunke. Tre døgns benzin fylder altså mere, end du må have inde i selve boligen.

• Benzin uden tilsætning holder 3–6 måneder, med stabilisator op til et år.
• Udskift lageret: hæld det gamle på bilen med nogle måneders mellemrum, og køb nyt.
• Til lang opbevaring er flaskegas nemmest: gasflasker bliver ikke dårlige.
• Fyld aldrig brændstof på en varm generator — lad den køle af først.

Kulilte: den usynlige fare

Hvert år bliver folk forgiftet af generatorers udstødning, fordi de kører dem i garagen eller ved et åbent vindue. Kulilte har hverken lugt eller farve. De første symptomer — hovedpine, svimmelhed, kvalme — forveksles let med træthed.

• Brug kun generatoren udendørs, mindst 6 meter fra vinduer, døre og ventilationsåbninger.
• Vend udstødningen væk fra huset.
• Beskyt den mod regn med et tag, men ikke i et lukket skur.
• Sæt en batteridrevet CO-alarm op indendørs — den koster et par hundrede kroner.

Vedligehold: så starter generatoren, når du har brug for den

Det hyppigste problem er en generator, der har stået et år og ikke vil starte. Kør den 15–30 minutter med belastning hver måned (f.eks. med en elradiator tilsluttet), tjek olien, og skift tændrør og luftfilter før sæsonen. Skal generatoren stå længe, så kør karburatoren tom, eller brug stabilisator.

Vis hele familien, hvordan generatoren startes, og huset skiftes over — strømmen går ofte netop, når den, der kan det, er væk hjemmefra.

Tjekliste

• En liste over de nødvendigste apparater og deres effekt.
• Generator eller powerstation valgt ud fra starteffekten.
• En autoriseret elinstallatør har monteret omskifteren (eller du har forlængerledninger til udendørs brug).
• CO-alarm og brandslukker i huset.
• Brændstof til tre døgn, opbevaret efter reglerne og udskiftet jævnligt.
• Generatoren testet med rigtig belastning inden for den seneste måned.
• Opladede powerbanks, FM-radio på batteri og lommelygter.
• Alle i familien ved, hvordan det hele tændes.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Sikkerhedsstyrelsen: Forbered dig på strømsvigt med alternativ strømforsyning
• Sikkerhedsstyrelsen: Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg
• Forberedt på kriser — sådan klarer du dig selv i tre døgn
• Beredskabsstyrelsen: Brandfarlige væsker i hjemmet
• CDC: forebyggelse af kulilteforgiftning

Flere artikler